Hej Keneth,
Dine betragtninger kan være rigtige, men der kan også være andre vinkler på det.
Det drejer sig ikke om at have forskellige temperaturer i anlægget, men om at have VVB-prioritering.
Ved VVB-prioritering, sendes anlægsvandet enten til opvarmning af huset eller til opvarmning af VVB'en.
Herved sikres en hurtig opvarmning af VVB'en (VVB-prioritering) og et reduceret flow i anlægget når VVB'en er varm nok.
En sidegevinst er så at VVB'en kan holdes på f.eks. 55 grader, selvom anlægget kører med en højere temperatur. Ved 55 grader dør de fleste bakterier og man har endnu ikke den store kalkudfældning som opleves ved højere temperaturer.
Du kan have ret i at så længe der køres VVB-prioritering, kommer der ikke varme til huset, men i praksis taler vi om 15-20 minutter og det giver ikke nogen særlig forskel.
Jeg var selv skeptisk, men er nu overbevist, efter at have kørt med det i 3-4 måneder
Hilsen
Michael
Jeg forstår ikke lige hvad fordelen er ved at have forskellige temperaturer i anlæget og i vvb?
Tabet i vvb er selvfølgelig mindre hvis temperaturen skrues ned, men generelt er det vel sådan at der er mindst tab ved lav temperatur, også i kedlen.
Hvis der prioriteres varmt vand, står temperaturen i resten af anlæget bare og falder, så skal der vel arbejdes ekstra på at komme på plads igen?
Eneste gevinst jeg kan se, er at når der er lukket for varmt vands produktion, samt at huset ikke bruger ret meget varme, kan en A-pumpe slappe lidt af.
Det er dog mit gæt at ekstra ventil, samt termostat og ny rørføring ikke sådan lige tjener sig hjem ved pillebesparelsen, samt pumpestrømmen.
MVH. Kenneth