Hej Frank,
P-leddet giver kun "spjæt" hvis temperaturen springer vildt op/ned, eller hvis P-gain er sat vildt højt.
P-leddet giver et bidrag til output, som er proportionalt med fejlen, altså jo mere temperaturen er for lav, jo mere positiv andel fra P-delen, og jo mere temperaturen er for høj, jo mere negativ andel giver P-delen.
Uden P-delen, vil du få en utrolig langsom regulering, der vil skyde både over og under setpunktet.
D-leddet kan både virke dæmpende og forstærkende, men ikke på P-leddet og I-leddet.
D-delen giver en andel til output som er afhængig af om temperaturen er stigende eller faldende.
Jo hurtigere temperaturen falder, jo mere positiv andel giver D-leddet, og jo hurtigere temperaturen stiger, jo mere negativ andel giver D-leddet.
Altså når temperaturen falder giver både P- og D-leddene positiv andel, og mens P-leddet bliver ved at give positiv andel så længe temperaturen er for lav, vil D-leddet gå fra positiv andel til negativ andel når temperaturen begynder at stige igen.
D-leddet har kun relevans ved hurtige temperatursving, og det er nok årsagen til at du kan køre med meget forskellige værdier i D-leddet uden at se de store forskelle.
De vigtigste parametre i PID-regulatoren i NBE brænderen er P- og I-leddene.
Korrekt justeret giver P-leddet den nødvendige ændring i output, når temperaturen ændrer sig, og I-leddet tager så over i takt med at temperaturen nærmer sig setpunktet.
Hilsen
Michael
For mig at se, så giver P-ledet spjæt i grafen her og nu; mens I-ledet er mere velovervejet, da det kan huske fortiden.
Til langsomt reagerende systemer, som vores varmeanlæg, kan man vel sagtens forstille sig at sætte P-ledet til nul.
D-ledet virke afdæmpende på P- og I-ledenes spjæt. Medmindre at man får gjort D-ledet så stort, at det begynder at forstærke støj. Jeg har på et tidspunkt haft D-led på 25 og 30, uden at jeg opdagene nogen støjpåvirkning...
På min ver. 6.11 har jeg P-ledet helt i bund, så det ikke kan kommer længere ned. Måske skulle man endda foreslå, at styringen tillod at sætte det lavere...
Mine nuværende PID-tal:
P: 1,0
I: 0,15
D: 7,5
Min flowmåler er placeret 'forkert' i forhold til manualen (side 14 i http://nordjyskbioenergi.noweb.dk/assets/Woody%20version%206.pdf, hvor der står "123"), da min flowmåler ikke sidder i shut-kredsen.
Min flowmåler sidder i stedet i returen lige før shuten, og viser derfor, hvor meget vand der kommer ud til radiatoren/varmvandsbeholderen.
Som man kan se af http://frankrasmussen.mitpillefyr.dk/, så er der nogle mægtige hop i flowet, som måske er svære at regulere sig af...
Jeg ved ikke, hvad flow-hoppene skyldes...mistænker pumpen, shutventilen og måske også selve flowmåleren...