Hej, nu har jeg fået løst problemet, så jeg vil lige komme med løsningen - og Michael, du var på sporet. Efter at fyret havde været fyldt med aske, fik jeg tømt det med askesneglen og støvsuget det og jeg troede jo alt var godt - men det var det ikke. Lidt forhistorie, jeg har lige købt fyret hos en forhandler der ville af med et demo-fyr, så jeg troede jo alt var i den skønneste orden, men det var det bestemt ikke.
- Efter at have løst utallige forslag på løsning af problemet, 'komplet støvsugning' af fyret, adskillelse og rensning af brænder, test af træk i skorsten - stod jeg stadigvæk med samme problem. Når jeg startede fyret op stod der røg ud alle steder og når jeg tog slangen af fra siloen, kom der flammer op ad røret - så luften gik den forkerte vej. Jeg tog den ene side af toppen af fyret og kunne ikke mærke noget luft overhovedet, når blæseren kørte på fuld knald.
- I manualen fandt jeg en rigtig god tegning, hvor man kan se selve kammeret i fyret og der kunne jeg se at der faktisk er 2 steder jeg ikke havde tjekket om der var luftgennemstrømning - og det var under det firkantet rør der er i kammeret lige under brænderen. Jeg kontrollerede det så igen og kunne ikke mærke noget aske eller tilstoppelse, men jeg kunne så heller ikke konstatere at der var gennemstrømning helt ned til askesneglen da jeg ikke kunne røre den. Så jeg tog en skruetrækker og med den kunne jeg ikke mærke askesneglen men til gengæld kunne jeg mærke et hårdt lag der stoppede luftstrømmen. Efter jeg havde fået banket hul i dette lag i begge sider og fået kørt det ud med askesneglen, prøvede jeg så igen. Først tog jeg siloslangen af og startede blæseren manuelt og nu var der sug i røret - skønt, NU virker det. Jeg startede fyret op og efter kort tid stod røg ud af hullet til askesneglen, så jeg var kommet videre - men ikke helt i mål.
- Jeg tog så toppen af fyret og rensede så godt jeg kunne, men når jeg havde kørt børsten i bund, kunne jeg ikke se af askesneglen bevægede sig, så jeg havde ikke fået noget bevist på at der var hul igennem. Jeg tog så en metalplade og bukkede den lidt i enden og førte den ned i den ene luftkanal i toppen. Jeg bankede med den i bunden men askesneglen bevægede sig ikke. Så bankede jeg hårdere med den og pludselig kunne jeg mærke at jeg kunne få pladen længere ned og til sidst kunne jeg se at askesneglen bevægede sig. Jeg fortsætte med at banke med pladen i hele kammerets dybde og i begge sider og brugte så askesneglen til at køre alt dette ud. Herefter kunne jeg så bruge børste til at fjerne det sidste med. Jeg startede blæseren manuelt igen og kunne nu mærke lidt luft i toppen. Jeg startede fyret og alt virkede som det skulle - problemet var løst.
Så nu kender jeg fyret rigtigt godt og jeg vil sige efter at have rodet med et P&H fyr i mange år, er det en fornøjelse at arbejde med dette fyr. Der er kun få ting jeg syntes kunne have været gjort bedre/smartere.
Michael, link til mit fyr er:
https://stokercloud.dk/v3/#/brianplougpetersen - kan du også bekræfte at det hele ser fint ud?