Hej Klaus,
Et af problemerne omkring bl.a. pillebrændere er at de kan købes og installeres af alle.
Egentlig burde det ikke være noget problem, men i realiteten er det det, fordi det er et produkt der skal indstilles og justeres korrekt, hvilket kræver erfaring og viden.
Heldigvis lykkes langt de fleste installationer af pillebrændere uden de større problemer, men der er altså tilfælde hvor det går galt.
Du har ret i at det er underligt at parametrene i din nye pillebrænder ikke passer til den monterede el-tænder, men der kan jo ske fejl alle steder.
Mht. om lavere effekt på eltænderen giver længere levetid, så er det mere komplekst end som så.
For at få velfungerende optænding skal man have den korrekte mængde træpiller til rådighed og de rigtige parametre for blæser, el-tænder effekt, tid og fotogrænse.
Før man går i gang med at justere optændingen, skal man sikre sig at have et stabilt skorstenstræk, da det har meget stor indflydelse på den mængde luft der passerer gennem fyret.
Et stabilt (og gerne lavt, 10 Pa) skorstenstræk sikrer man sig gennem en korrekt monteret trækstabilisator i skorstenen.
Korrekt mængde træpiller får man fra autoberegning på Woody og indstillings ark på Scotte, når man kender mængden af piller pr. 6 minutter og skorstenstrækket.
Så kommer den tricky part – blæserparametre, el-tænder effekt og tid.
Man kan bruge de hjælpeværktøjer der findes på nettet, som angiver nogle standardværdier for de enkelte el-tændere, eller man kan selv justere sig frem til dem.
Målet er at der skal komme ild i træpillerne, så simpelt er det jo, men samtidig skal el-tænderen helst ”leve” i lang tid.
Hvis man selv vil justere sig frem til de korrekte parametre, bliver man nødt til at forstå hvordan el-optænding virker:
- Først fremføres den indgivne mængde træpiller
- Så startes blæseren på den effekt der er angivet som ”Blæser lav”
- Samtidig tændes el-tænderen på den effekt der er indgivet
- Nu justeres blæseren lineært fra ”Blæser lav” til ”Blæser el-tænding” over den tid der er indgivet som max. tid for el-tænding.
- Hvis fotocellen ser lys på det indgivne niveau, skifter brænderen til alm. drift
- Hvis tiden løber ud før fotocelleniveau opnås forsøges der en ny opstart.
Efter 2 fejlslagne opstartsforsøg, går brænderen i fejl.
Som du kan se af ovenstående, er det ikke kun ”Effekt el-tænder”, Blæser el-tænd” og ”Max. tid el-tænd” der er afgørende, men også ”Blæs lav” og skorstenens faktiske træk.
Specielt omkring skorstenens faktiske træk, er der meget stor forskel på om der startes på en varm kedel/skorsten eller en kold kedel/skorsten.
Hilsen
Michael
Hej Michael
Jeg har netop modtaget en ny eltænder idag(bestilt i går aftes, fantastisk!) Det er en uformet tænder, men den kan vel være lige så god som den gamle, som er en "fatboy"?? Mine indstillinger stemte ikke helt overens med det link du henviste til. I manualen som medfølger pillefyret er eltændingstiden angivet til 6 min og effekten til 70%(i linket 10 min og 100%) og sådan har det også været indstillet, altså som i manualen!. Blæs til optænding(A7) var/er indstillet til 20(i linket er det 10-15). Så når der i manualen står at jo lavere effekt, jo bedre holder eltændingen passer ikke helt i virkeligheden. Men jeg må vel hellere få målt den "gamle" eltænder inden jeg skifter den. Det kan måske være noget andet der er galt??
Hilsen
Klaus