Hej Poul-Erik.
Tusind tak, jeg valgte at købe erstatnings ventilen, den der er 3-vejs hos Hedestoker.
Den gamle 2 vejs ventil havde en lille bitte utæthed, hvor der trængte vand op i motordelen, ikke så meget at det dryppede, med fugten trængte alligevel op, og satte kondens på indersiden af motorkappen. Og på et tidspunkt en sen aften, slog vore HFI relæ fra, og så gik den store jagt efter at finde fejlstrømmen :-(
Jeg tænkte først at det var en el-tænder, eller een af sneglene, men alt var ok, og da jeg fik afmonteret motordelen fra ventilen, holdt HFI relæet op med at afbryde, og da jeg skilte motoren af løb der vand ud af den :-( jeg prøvede først at rense og tørre den, og den kom til live, dog blev den ved med at trigge HFI, når den kom til 0% åben, jeg tror elektronikken i den har taget skade, derfor den nye ventil.
Det skal nok blive godt, at få en 3-vejs ventil, da jeg har haft udfordringer med den blandekreds, med trykfordelingen mellem fyrpumpen, og pumpen i bladekredsen, nu, kommer retur fra blandekredsen direkte i ventilen, og så kan jeg meget bedre styre flow :-)
Mit setup er også noget kompliceret, da jeg har fyret i garagen, og har ca. 30 meter fjernvarmerør til hovedhus, hvor vores vandvarmer står, jeg har så lavet en vejrkompenceringskreds, hvor jeg kører med ca. 30-34 gr. varme til alt gulvvarme i huset, og en 3-vejs ventil ved vandvarmeren, der skifter over, når vi skal lave varmt vand, så åbner vejrkompenserings ventilen helt, og jeg kan så få en fremløb på ca. 70 gr, indtil vandvarmeren er på 63 gr. hvorefter blandekredsen igen lukker ned til 30-34 gr. jeg har inden gulvvarmen i huset indsat en termostat, der sikre at fremløbet i gulvkredsen ikke kommer over ca. 37 gr. jeg må heller passe godt på de PEX rør :-)
Med venlig hilsen Claus