Hej,
Du behøver ikke fjerne væggene
Mit forslag med at følge rørerne visuelt var bare en quick&dirty metode til at finde en evt. "luftlås"
Det faktum at der er tryk på vandet i radiatoren er
ikke udtryk for at et af rørerne ikke er stoppet.
Bare ét af rørerne har "hul igennem" vil der jo være tryk på radiatoren, uanset om det er fremløbet eller returen.
Det er derfor jeg foreslår at afmontere radiatoren og sætte en hane (kuglehane) på enden af hvert rør til radiatoren (hhv. fremløb og retur).
Så fylder du vand på anlægget igen og tryk op til 1-1,5 bar, hvorefter du først åbner den ene kuglehane lidt (husk at have en spand el.lign. under) og kontrollere at der er "hul igennem", og derefter ligesådan med den anden.
Lad gerne en person sikre at der hele tiden er vandtryk på anlægget, ved at efterfylde i takt med at der lukkes vand ud.
Kun på denne måde kan du kontrollere at begge rørerne er uden blokkering.
Hvis du lader vandet "sprøjte ud" af kuglehanen, kan du skylle evt. luftpropper ud af røret, men det kræver at der konstant fyldes vand på.
Mens radiatoren er afmonteret, så kontroller lige at der er "hul igennem" i den og i termostatventilen
Når du har kontrolleret at begge rør kan "give vand" og at der er "hul igennem" radiator/termostatventil, så er det tid til at kontrollere at de to rør er hhv. fremløb og retur.
Åben kuglehanen på det rør du mener er fremløbet og kontroller at vandet har samme temperatur som fremløbet iøvrigt.
Derefter åbner du kuglehanen på det rør du mener er returen og kontrollerer at det er samme temperatur som returen iøvrigt.
Hvis vi tænker det utænkelige, at begge rør er fremløb eller begge rør er retur, vil der ikke være temperaturforskel på vandet fra dem.
Jeg håber at forklaringen er til at forstå
Hilsen
Michael
Hej,
Selvfølge kan det faktisk også være det helt utænkelige at begge rør til radiatoren er forbundet til enten fremløb eller retur, og så fungerer det jo selvklart ikke.
Jeg har faktisk set sådan en fejl hos en god ven, hvor en VVS'er havde monteret en radiator i et gammelt fyrrum, hvor der havde stået et oliefyr og varmet men nu var skiftet til et par akku-tanke til en varmepumpe.
Efter at oliefyret var fjernet manglede der varme i rummet, og VVS'eren monterede derfor en radiator, men havde altså forbundet begge tilslutninger til radiatoren til fremløbet
Hilsen
Michael
Radiatoren har indtil for 2 år siden, virket i 18 år
At følge rørene (fleksslanger) er ikke muligt. De går inde i en gibsvæg. Da radiatoren ikke er bydende nødvendig, er jeg ikke nået, dertil, hvor jeg vil rykke væggene ned.
Røret kan vel ikke være stoppet, nu når der er fint tryk, når jeg løsner udluftningsskruen?
Så retur til mit oprindelig spørgsmål:
Kan jeg ikke få en til at stå i fyrrummet og hele tiden lukke vand på systemet, så trykket forbliver 1,6 bar og så selv lukke vand ud af radiatoren. På et tidspunkt, må al vandet vel være lukket ud og luften må komme???
PS har nu slukket fyret så kedlen når under de ca. 50 grader, hvor pumperne starter op. Vil så tænde igen og prøve at lufte ud (inden fyret når 50 grader), på den udluftningspot, der er monteret over højeste radiatorplacering, for at se om jeg skulle være heldig (jeg ved godt det er et skud i blinde, men er bare ikke nået der til, hvor jeg vil til at fjerne væggene).