Forfatter Emne: GØR DET SELV  (Læst 8927 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Jannich

  • Administrator
  • Top of the pop
  • *****
  • Indlæg: 442
  • Respekt optjent: +41/-5
    • NBE
GØR DET SELV
« Dato: Nov 09, 2009, 06:58 »
SØJLEBOREMASKINE: En høj oprejst maskine som har til formål og uden varsel,
at rive flade metalgenstande ud af dine hænder, smaske dem ind i brystet på
dig så din øl flyver gennem lokalet og oversprøjter dit pragteksemplar af et
nyrestaureret rokoko møbel.

BÅNDPUDSER: Anvendes til at fremstille rektangulære fordybninger i træ på få
sekunder.

RYSTEPUDSER: Anvendes til at udjævne kanter på frembragte rektangulære
fordybninger i træ.

EXCENTERSLIBER: Anvendes til at fjerne mærker efter en rystepudser. Kan
foregå på en hvilken som helst overflade, vinkelret på den oprindelige
fordybning. Er tillige velegnet til at frembringe halvkugleformede
fordybninger i træ.

DELTASLIBER: Laver trekantede fordybninger, oftest i blinde hjørner.

TRÆDYVEL: Et værktøj til at samle træ på en meget skæv og konsekvent måde,
som efterfølgende kræver meget kraftig slibning. (Se BÅNDPUDSER)

STEMMEJERN: Multi-funktions værktøj - god til at lave dybe snitsår i hånden.

BATTERI-SKRUEMASKINE: Bruges til høj-hastigheds-udfræsning af kærven på
Phillips skruer.

OVERFRÆSER: Bruges til at mørkne træ ved hjælp af friktion og frembringelse
af røg. Sidstnævnte funktion er en vestlig inspireret kulturel erstatning
for den røgelse som anvendes af primitive kulturer når de ønsker at påkalde
sig gudernes velsignelse.
Hvis overfræseren monteres på et fræserbord, kan dette værktøj tillige
producere forskellige profiler ved hjælp af en enkelt bit og en fast
dybdeindstilling.

MÅLEBÅND: Denne enhed bruges til at måle en given længde. Et nyt målebånd
skal først tabes eller kastes i gulvet flere gange og de første 10 cm skal
vrides og knækkes 3 steder. Efter endt kalibrering vil alle målinger stemme
overens med alle andre målebånd i verden.

DYKNAGLE: Bruges til at frembringe små runde fordybninger omkring et
sømhoved. Anvendes hovedsagelig til dekorative formål.

SKRUETVINGER: Fås i to størrelser: for lille og udlånt til en fjern
slægtning.

ROTERENDE TRÅDBØRSTE: Fjerner maling på bolte og kyler dem derefter ind
under arbejdsbordets fjerneste afkrog. Fjerner også fingeraftryk og hård hud
på den tid det tager at sige: "Av".

ELEKTRISK HÅNDBOREMASKINE: Anvendes normalt til at spinne popnitter rundt i
deres huller, indtil du bliver stresset, - men med det rette tilbehør kan
dette værktøj anvendes til at ødelægge alt godt træ på ingen tid.

UNIVERSALTÆNGER: Bruges til at afrunde bolthoveder.

NEDSTRYGER: Et medlem af en familie af skæreværktøjer, bygget på "Ouija
bord" princippet (åndemaner bord med tal- og bogstavfelter), som omdanner
menneskers energi til en skæv uforudsigelig bevægelse, og jo mere du
forsøger at påvirke skæreværktøjets natur, desto mere dyster bliver din
fremtid.

KOLDSAV: Se nedstryger.

HOLDETÆNGER: Bruges til at afrunde bolthoveder. Hvis intet andet er til
rådighed, er de også eminente til at overføre intens svejsevarme til din
hånd.

ACETYLENBRÆNDER (GAS & ILT): Bruges næsten udelukkende til at antænde
forskellige brændbare genstande som forefindes i værkstedet. Er også
praktisk anvendelig til at antænde fedtet inde i et nav når du ønsker at
fjerne et leje.

WHITWORTH TOPPE: Blev tidligere anvendt på ældre britiske biler og
motorcykler. Deres anvendelse indskrænker sig nu hovedsagelig til at
erstatte den 12'er eller 13'er top du har søgt efter de sidste 15 minutter.

HYDRAULISK DONKRAFT: Bruges til at sænke en bil til jorden efter at du har
installeret nye bremseklodser, - hvorved håndtaget til donkraften klemmes
fast under kofangeren.

2 METER 2x4 TØMMER: Bruges til at hæve en bil for at frigøre håndtaget på en
donkraft.

PINCET: Værktøj til at fjerne træsplinter fra hænderne efter at have anvendt
en stump 2x4 tømmer.

TELEFON: Værktøj til at foretage opkald til din nabo for at høre om han har
en hydraulisk donkraft.

TELEFON (alt.): Værktøj til at foretage opkald til en slægtning for at høre
om han har lånt dine skruetvinger.

BORDRUNDSAV: Bruges til at save træ lidt smallere end nødvendigt.

GERINGSSAV: Bruges til at save træ en smule kortere end nødvendigt.

TYKKELSESHØVL: Bruges til at høvle træ lidt tyndere end nødvendigt.

AFRETTER: Bruges til at lave for tyndt, for kort og for snævert træ helt
lige. Meget nyttig hvis to sider af et bord skal være helt lige, men
ikke-parallelle.

SKRABESTÅL: Teoretisk nyttigt som et redskab til at sprede mayonnaisen på
smørrebrødet, men anvendes hovedsagelig til at fjerne hunde høm-høm'er fra
skoene.

SKRUEUDTRÆKKER: Et værktøj som er ti gange stærkere end nogen kendt borebit.
Knækker altid nede i bolthullet som derfor ikke kan bruges.

2-TON TALJE: Et værktøj til afprøvning af trækstyrken på alt hvad du har
glemt at afmontere.

1/2 x 16 TOMMER SKRUETRÆKKER: Et stort brækjern, som på uforklarlig vis har
en præcis udfræset skruetrækkerklinge i den ende der vender modsat
håndtaget.

NØDLAMPE: Hjemmemekanikerens foretrukne arbejdslys. I forrige århundrede
mest kendt som en "højfjeldssol". Den er en god kilde til vitamin D,
"solskins vitaminet," som normalt ikke findes under biler om natten. Bortset
fra de sundhedsmæssige fordele, er dens vigtigste formål at få el-måleren
til at frembringe en turbineagtig lyd.
Navnet er lidt misvisende, idet den kun lyser få minutter ad gangen.

PHILLIPS SKRUETRÆKKER: Bruges ofte til at åbne låget på gamle blikdåser som
indeholder en ubestemmelig mørk væske som ikke kan vaskes af din nye
skjorte. Kan også bruges, som navnet antyder, til at "trække" hovedet af
rustne Phillips skruer.

LUFTKOMPRESSOR: En maskine, som konsumerer energi produceret i et kulfyret
kraftværk i Langtbortistan, og ændrer det til komprimeret luft, som rejser
gennem en slange til en kinesisk produceret pneumatisk slagnøgle, som griber
om rustne bolte og fikst afrunder deres hoveder.

BRÆKJERN: Et værktøj som primært bruges til at krølle det omgivne metal ved
en clips eller et beslag du skal fjerne for at kunne udskifte en billig
reservedel.

HAMMER: Oprindeligt udviklet som et krigsvåben, men bruges i dag som en
søgestang til at finde de dyreste dele ikke langt fra det objekt du forsøger
at ramme.

HAMMER (alt.): Oprindeligt udviklet som et krigsvåben, men fortsætter dog
med at være det foretrukne middel til at frembringe mellemstore cirkulære
fordybninger i træoverflader af enhver art.

HOBBYKNIV: Bruges til at åbne og gennemskære indholdet af papkasser; virker
specielt godt på autosæder, vinylplader, væskefyldte plasticflasker,
samlemapper, giro- og check-udbetalingsblanketter, gummi og plast.


HOBBYKNIV (alt.): Bruges til at skære sig i fingrene med. Af hygiejnemæssige
årsager er knivbladene lette at udskifte.

VINKELSLIBER: Frembringer på sekunder en ensartet flosset æg på
plæneklipperknive, håndøkser m.v. som efterfølgende ikke kan fjernes. Men
lidt øvelse kan vinkelsliberen dog varme æggen så meget at hærdningen går af
og den flossede æg vil således fortage sig hurtigere.

VATERPAS: Anskaffet i rette længde et fortrinligt redskab til at stampe grus
fast i stolpehuller. Kan også anvendes til at afgøre diskussioner om
konstruktioner.

VARMEPISTOL: Benyttes til at lave bobler i en malet overflade, eksempelvis
på vinduer. Kan også benyttes til at smelte noget fuldstændigt irrelevant.

TOMMESTOK: Skal helst knækkes og ha' ligget fugtigt en uges tid inden brug
for at være kallibreret som alle andre tommestokke. Skal også helst benyttes
som oplukker.

SMIGVINKEL: God til at frembringe skæve vinkler med, men overflødig hvis man
har et "godt" øjemål, kan dog bruges som oplukker.

S..... (Bortcensureret, - der kan være børn til stede): Ethvert praktisk
værktøj, som du griber og kaster gennem værkstedet imens du råber "S....."
af dine lungers fulde kraft. Det er også det næste værktøj du får brug for.

BANDEORD: En form for balsam til sjælen. Anvendes ofte verbalt, for ligesom
at lette vores smerter og fornedrelser over vores åbenlyse og totale mangel
på fremsynethed.
250 m2 træhus med 2000l opvarmet ude SPA :-)
Pillefyr:
RTB 10kW
Solvarme:
300l solvarme tank 8x30 vakuum fanger.
Solcelle system:
40x280 WP + 2 x 3000 watt goodwe inverter.
Installeret aug. 2012
Online data: http://stokercloud.dk/dev/rtb.html
http://solarcloud.dk/jannich.html

Offline Paw

  • Top of the pop
  • *****
  • Indlæg: 1210
  • Respekt optjent: +36/-6
Sv: GØR DET SELV
« Svar #1 Dato: Nov 09, 2009, 08:15 »
 ;D ;D ;D
mvh paw
MVH Paw
Intet er umuligt, det tager bare lidt længere tid.

Service videoer fra NBE
https://mhes.dk/hjem-2/videoer

Læs her
http://www.mhes.dk/

Mit fyr online
http://pillefyr.nordjysk-bioenergi.dk/dev/showmain.php?&mac=pawerwoody

Offline EF

  • Guru
  • ****
  • Indlæg: 74
  • Respekt optjent: +0/-0
  • Woody Bio comfort 16 Kw NU med styring 6.21
Sv: GØR DET SELV
« Svar #2 Dato: Nov 09, 2009, 11:18 »
Co2 SVEJSER: Kan i visse tilfælde føje 2 stykker metal sammen uden for mange huller. Samtidigt et yndet værktøj hvis man ønsker at forlade familien midt om natten, således en rar person kan dryppe noget kløe stillende i øjenende, således at det ikke føles som om man har opholdt sig i Sahara under en sandstorm med åbne øjne.  8)

Offline elwarth

  • Top of the pop
  • *****
  • Indlæg: 103
  • Respekt optjent: +3/-1
    • Elwarths pillefyr online
Sv: GØR DET SELV
« Svar #3 Dato: Nov 09, 2009, 16:52 »
FATNINGSSKRUETRÆKKER, LIGE KÆRV:
Glimrende universalskruetrækker, som passer til snart sagt enhver kærv, ligeledes særdeles brugbar til at fjerne ukrudt mellem fliser.
« Senest Redigeret: Nov 09, 2009, 16:53 af elwarth »
Woody 24kW vers. 10 på Dor-kedel.
Opvarmer ca. 230kvm +70kvm kælder.
Forbrug 8-9T /år.