Hej Kenneth,
Akkumuleringstanke bruges, som navnet antyder, til akkumulering, og i dette tilfælde til at akkumulere varme der produceres når der ikke er behov for det.
Det er i langt de fleste tilfælde nødvendigt med akkumuleringstanke når man har et brændefyr, da man ikke rigtigt kan regulere varmeproduktionen løbende og stoppe den pludseligt, hvis der pludselig ikke er behov mere.
Et moderne pillefyr derimod kan modulere (det vil sige tilpasse effekten) til det aktuelle varmebehov, så derfor har man ikke brug for akkumuleringstanke til sådan et fyr.
Så kan man jo spørge om akkumuleringstanke gør nogen skade, og det gør de egentlig ikke men så alligevel...
En akkumuleringstank vil "arbejde imod" reguleringen i et moderne pillefyr, da den vil holde fyret oppe i fuld effekt under opvarmingsfasen, selv om anlægget egentlig ikke kræver mere energi, mens den vil holde fyret i minimum effekt i afkølingsfasen, når anlægget igen kræver energi, i stedet for at have et rimeligt stabilt niveau.
Netop sving i effektniveau er en af de væsentligste årsager til dårlig virkningsgrad på et ellers velfungerende pillefyr.
Samtidig har en akkumuleringstank et vist varmetab til omgivelserne, uanset hvor godt isoleret den er.
Summa sumarum, akkumuleringstanke og moderne pillefyr et en dårlig kombination, mens brændefyr og akkumuleringstanke er en rigtig god kombination.
Du skal ikke være nervøs for mange start/stop for varmtvandsproduktion om sommeren, hvis ellers du laver styringen ordentligt så VVB'en ikke kommer til at virke som varmekilde når fyret ikke kører.
Mit fyr køre 1-2 gange i døgnet for at lave varmt vand, afhængig af forbrug og mit gennemsnitlige pilleforbrug om sommeren ligger på 2,5-3 kg/døgn.
Hilsen
Michael
Hej
Jeg har idag et brændefyr med 2x800 l. akkumuleringstanke. Varmt vand laves af ventilationsanlæggets varmepumpe (Gl. Genvex Combi, som også skal udskiftes).
Jeg overvejer at skifte brændefyret ud med et pillefyr med automatisk start/stop for at være mindre afhængig af at skulle fyre. Jeg er i tvivl om fordele/ulemper ved at beholde den ene eller begge akkumuleringstanke, håber nogen kan komme med nogle fordele/ulemper på dette, med tanke på at jeg i forvejen har akkumuleringstankene. Jeg har tung gulvvarme og radiatorer (ved ikke om dette har betydning for løsning).
Har læst nogle tråde omk. akkumulering/ikke akkumulering, men synes ikke jeg er blevet klogere på emnet, nogle skrive man ikke skal have akkumulering uden begrundelse, andre skriver man skal have akkumulering for at slippe for start stop om sommeren til varmt vand.
Jeg overvejer at lade pillefyret lave det varme vand og så købe en ny mere energivenlig ventilation, der ikke bruges til andet end ventilation.
Håber nogle kan komme med nogle gode input.
mvh.
Kenneth