Jeg vil give trådstarter lidt ret, jeg har for sjov lige sendt en privat besked til Mathias
Det er noget nærmest umuligt at holde sig skjult når man bevæger sig rundt på internettet. Det er nu ikke kun Stokercloud der skal have skylden, man kan simpelthen søge sig frem til ufattelig mange data, det Google ikke finder finder andre søgemaskiner måske.
I samme sekund man bruger samme alias i flere forumer så klapper fælden temmelig hurtigt, og få klik kender man hvilke prioritet der er i boligen, facebook profil, og flere andre ting.
Jeg tvivler dog på at man ud fra graferne kan lure om folk er hjemme eller ej. Hvis man havde et personligt kendskab til hvornår folk kom hjem fra arbejde, går i bad, lufter ud osv. og man havde et par års statistik sammenkørt med graferne, så tror jeg faktisk at man ofte ville ramme rigtigt.
Jeg tror det er meget svært at være anonym, det ville kræve at man holdt sig fra Forums, Facebook, Google+, smart phone og brugte kontanter i stedet for kreditkort.
Spørgsmålet er vel om det er kampen værd. Jeg var barn da en rulle snor var sjovt legetøj, da jeg var ung fik jeg en mursten af en mobiltelefon, som med blot 2 ekstra batterier i lommen fint kunne klare sig en hel arbejdsdag, bare man ikke brugte den
I dag er både fyr og køleskabe på nettet, og tænk sig, fremtiden er jo næsten kun lige begyndt.