Hej alle
Baggrund
Jeg har haft et Woody Blackstar fyr i 3 år som kørte uden problemer.
Jeg havde selv bestemt hvordan det skulle laves, så jeg fik lavet det med 3 vejs ventil som skiftede når føleren i VVB kaldte på varme.
Men for 1 år siden brændte mit hus ned og jeg skulle så også have et nyt fyr, ville selvfølgelig have et magen til.
Det har jeg så også fået, men det er mere avanceret end det gamle, det nye har kompressor rens og vejrkompensering.
Det er så heller ikke strikket sammen på den måde jeg ville have valgt. (se tegning)
På alle tegninger fra fabrikanten sidder termostat til føler på VVB på fremløb, på mit sidder det efter VVB.
Har det noget at sige. ?
Hvad skal termostaten stilles på. ?
Termostaten på fremløbet står nu på 50 grader.
Er det rigtigt. ?
Jeg er koblet op til stokercloud, styring nr. 24438
Her kan man se at sneglydelse/6 minutter står til 1800 g, det er installatøren der har sat den til det og der kører også fint. næsten intet pilleforbrug og meget lidt aske.
Men her da jeg startede det op til vinteren, lavede jeg 2 prøvevejninger. 1. vejning viste 997g og 2. viste 989 gram.
Ændrede så tallet til 990 gram, men så gik det helt galt, pillerne susede bare igennem uden rigtig at blive brændt og der løb sod ud af rørrøret. (har sat det tilbage til 1800 g og det køre fint igen.
Men det er jo min måling der er den rigtig, hvorfor kan den ikke køre med den.
Når styringen viser at siloen er tom, er den stadigvæk halvfyldt.
Hilsen Regin Nielsen