Hej Stoker Freaks
Jeg blev ufrivilligt tvunget til at investere i ny styring forleden (efter 11 år med version 4.02 og siden 4.99), og valgte selvfølgelig den nyeste af slagsen: version 10.
Skidesmart at slippe for den gamle computer på loftet med StokerKontrol, og i stedet få en styring, der kobles direkte på netværket. Og touch-skærm og fint skal det være!
Men jeg har nu haft den i en uges tid og har lidt udfordringer med at få den indstillet ordentligt. Der kommer simpelthen for mange piller, som efter 8-10 timer fylder hærden så godt op, at jeg må skrabe det (=aske og delvist ubrændte piller) fri manuelt.
Jeg bruger autoberegning (1300 g/6 min) og har eksperimenteret frem og tilbage med blæserindstillingerne, og er nu endt på 10-25-40, som er det hidtil højeste niveau, jeg har prøvet.
Til sammenligning kørte min version 4.99-styring også på autoberegning med blæser på 5-10-15 (som vist var de anbefalede indstillinger til min type blæser, som jeg fandt et sted på nettet). Og dengang kørte alt upåklageligt.
Men uanset hvad, så døjer jeg med for mange piller, synes jeg.
PI-parametrene er jeg ikke begyndt at lege med endnu, da de slet ikke ligner dem, jeg var mange år om at lære at kende i version 4.99. Men er det overhovedet dér, jeg skal regulere mig frem til løsningen?
Har I nogen gode idéer?
/Peace
(min signatur skulle gerne give jer lidt mere info om mit anlæg)