Hej Alle :-)
Ny på forum og ny pillemisbruger. Læser med stor interesse de mange kloge ord, tips og ideer til optimeret drift. Leger med min RTB 10 i tide og utide , justerer , ændrer parametrer , lukker op og stirrer på aske , kigger op på skorsten , fylder flere piller på. Det er livet - det er skønt og bliver vel forhåbentligt hverdag igen en dag ;.)
Satte i går eftermiddags kedeltemperaturen op fra 60 til 65 C og pumpens stoptemp op på 55 C fra 50 C og fik i nat kl 4 , den første alarm med driftstop. Skakt temp var steget til 70.8 C , hvilket var 0.8 C over min alarm setting.
Op til driftstoppet i nat, kan jeg se en formentligt ujævn pille-tilførsel , fotosensoren svinger voldsomt. Dette har været typisk ved 10% drift siden fyret blev installeret for 4 uger siden. Desuagtet mange forsøg på indregulering af både blæser og O2, samt gentagne afvejninger.
Ved driftsydelse på over 10% kører fyret 100% stabilt.
Spørgsmål : - skal jeg hæve ALARM setting for skakt temp til 75 C , hvis jeg ønsker at køre med kedel temp = 65 C , eller bør disse ikke have en sammenhæng og kan alarmen have anden årsag ?
Jeg har vedhæftet et screenshoot af driftsgrafikken for nattens hændelse og håber det kan være en hjælp til afklaring , dog manglede farve forklaringen , derfor nedenstående :
GUL = fotosensor
HVID = kedel temp
RØD = røg temp
BLÅ = skakt temp
GRØN = VVB
ARMY = ønsket ilt
SORT = aktuel ilt
SORT = Ydelse i KW