Hej,
Lad mig først og fremmest slå helt fast at korrekt forbrænding er et samspil af brændselsmængde og luftmængde, slut prut finale
Justering af blæser indstillinger og mætninger er værktøjer til at justere forbrændingen, og kun disse parametre.
Neddrosling af brænder er noget man kan bruge for at få en bedre regulering hvis man har et lavt forbrug, men er egentlig ligegyldigt i dag hvor styringen kan regulere fra 10-100% i step af 1%.
Træk stabilisator er noget man monterer for at skabe et stabilt lavt træk, som giver stabil forbrænding og minimeret tomgangstab.
Afblænding af blæserindsugning er noget man bruger for at kunne få minimumseffekten langt ned.
Autoberegning er et system til grundindstilling af mætninger.
Puha, det var forhåbentlig nok definitioner
Spørgsmål 1 -
Hvordan er holdningen til afblændning af indsugningen?Ja, som du kan læse ovenfor, så er afblænding OK når minimumseffekten skal så langt ned, at regulering med "Blæs lav" ikke længere er mulig.
Problemet med at regulere "Blæs lav" for langt ned er at blæseren så har svært ved at starte, og vil køre ujævnt.
Samtidig med at luftmængden reduceres skal mætningen selvfølgelig også reduceres.
Minimumseffekten er også begrænset af andre faktorer, f.eks. er der en minimumsgrænse for hvor lille et bål der kan forbrændes på herden, og specielt hvis det skal gøres miljømæssigt og økonomisk forsvarligt.
Skal minimumseffekten langt ned, kan der være nødvendigt at gøre afbrændingskammeret mindre (altså det i selve brænderen), og det kan f.eks. gøres med en skamoltunnel.
Skamoltunnellen har dog samtidig også en begrænsning af den maksimale effekt.
Den "ideelle brænder" har en "dynamisk herd", der tilpasser sin størrelse til den ønskede effekt.
Du skriver at du i går fjernede din afblænding (= mere luft gennem brænderen) og samtidig sænkede mætning lav fra 6 til 4,5. Det giver absolut ingen mening, med mindre din forbrænding var alt for fed (=røg fra skorstenen).
Når du øger luftmængden skal du også øge pillemængden, og vise versa....
Jeg kan godt forstå at dine ændringer har give problemer med at holde bålet igang i lavlast, og din lavere røggastemperatur er ikke noget udtryk for bedre økonomi, det er udtryk for alt for meget luft gennem kedlen (= tab).
Altså om du har brug for afblænding, er et spørgsmål om hvorvidt din luftmængde i lavlast er for stor, selv med laveste indstilling af "Blæs lav".
Når du har besluttet dig for om du skal have afblænding eller ej, så skal du justere "Mætning høj" og "Mætning lav" i hhv. 10% drift og 100% drift, til fornuftig forbrænding.
Fornuftig forbrænding kan justeres efter en god røggasanalysator (af en professionel) eller du kan bruge metoder som "røg-metoden" eller "betragte flammens farve metoden".
Prøv at læse her
http://www.mhes.dk/Indstilling.pdf.
Husk at "autoberegning" kun er et værktøj til grundindstilling, det er ikke et videnskabeligt justeringsværktøj.
I stedet for at bruge "autoberegning" kunne man lige så godt aflæse værdier for "Mætning lav", "Mætning høj" og "Mængde el-tænder" i et skema, og indtaste dem i styringen.
Hilsen
Michael
Nu når jeg alligevel er igang med at spørge. Hvordan er holdningen til afblændning af indsugningen? Igår forsøgte jeg at fjerne afblændingen samt gik ned til 40 i rens, hvert 8 min i 4 sek.
Samtidig er jeg gået tilbage til autoberegning. Mætning lav er omkring 4,6 jeg afvejede 1250 gram piller på 6 min. Før kørte jeg manuelt og havde justeret mætning lav til 6.
I lav drift er bålet nu meget småt i forhold til før. Når brænderen går op i ydelse (f.eks. fra 10-30 %) går bålet næsten ud ind til der kommer flere piller til og ilden rigtigt får fat. Det giver selvfølgelig også en noget lavere røgtemperatur, men om det er god eller dårlig forbrænding kan jeg ikke rigtigt vurdere. Om natten lader jeg fyret slukke i en time for at blæse risten helt ren.
Er der nogle, som kan hjælpe?