Hej.
Vi fik vores træpillefyr for 2 år siden. Vores indtryk er, at det bruger alt for mange piller. Min mand er meget ordblind, så det med at læse manualer er ikke hans stærke side. Derfor har det kørt, som det gør nu i 2 år. Dvs. slukket fra maj - oktober og i brug resten af året, men det kører ikke optimalt. Jeg kunne godt tænke mig at vi fik koblet fyret til Stokercloud, men hvordan? I manualen er der nævnt et RJ45 kabel, men da der er temmelig langt ind til vores router, må en adapter være løsningen, men hvor får man fat i en sådan? Og hvordan tilsluttes den? Jeg er teknisk analfabet, og det med at gennemlæse manualen har ikke gjort mig klogere. Der er også en masse ekstra udstyr, som jeg mener kunne være gavnligt for os: ekstern temperaturføler, vejrkompenserings-kit, samt en trådløs termostat. Årsagen er, at vi næsten altid har det enten for koldt eller for varmt, særligt her i overgangsperioden, og det kunne også være rart fx at kunne slukke fyret om natten og starte det op tidligt om morgenen. På displayet er der en masse ikoner og muligheder, det kunne være rart, hvis vi kunne udnytte systemets potentiale fuldt ud. Men som sagt, jeg ved ikke en dyt-fis om noget af det. Så hjælp søges.
Vh
Lotte