Hej Brian
Jeg vil stærkt anbefale dig at læse dette udmærkede værk fra MHES. Det giver en rigtig fin brugbar grundviden om fyring med træpiller.
http://www.mhes.dk/Indstilling.pdfEt anlæg som dit ville jeg kigge på to parametre hvis jeg skulle indstille det.
Først røgen, du skal sørge for at den ikke ryger ovenud, men det skal være tæt på, du skal nok lave justeringen ved 100% ydelse, da jeg ikke mener din kan låses fast ved 50% og 10% ydelse, altså tving den til at køre 100% ved at have noget forbrug på anlægget, og så i gang med at justere luft og/eller brændsel. Altså i praksis skal du få den til at ryge (for fed forbrænding) og så skruer du en anelse op for luften, eller ned for brændsel, indtil den holder op.
Når den har kørt nogle dage ville jeg kigge på asken, den skal ikke være sort men tæt på gerne til det brunlige, ikke lys. Det kan godt være din kedel blir kulsort indeni, dette skal du ikke tage så tungt. Det vigtigste er at din forbrænding er korrekt.
Nogle forsøger at kigge på flammen, og vurdere forbrændingen ud fra det. Dette kræver et meget trænet øje, og er ikke en særlig anvendelig fremgangsmåde medmindre du kender dit anlæg VIRKELIG godt.
Jeg vil påstå at, får du det justeret efter røg og aske, som jeg har beskrevet, så er du rigtig godt kørende, og tæt på en perfekt forbrænding. Jeg har brugt denne fremgangsmåde i 10 år, og har kun fået ros fra skorstensfejeren.
PS: Og så skal du læse din brugsforvirring til fyret, så du kan få styr på begreberne. Der er det sikkert beskrevet fint, f.eks at luft min er luften ved minimums ydelse, luft maks er ved 100% ydelse, tændluft er luft imens den tænder op på varmelegemet