Hvordan i himmelens navn kan der komme strøm i et kabel der er frit i begge ender???
Det kan ske ved induktion, dvs. når en leder bevæges i et magnetfelt (eller opholder sig et magnetfelt, der bevæger sig), så induceres en spænding i lederen. I en almindelig 230V-installation vil dette dog næppe kunne få en prøvelampe til at reagere. Så det er nok ikke dét, der er tale om hér, med mindre du bor lige under en højspændingsmast.
Har du checket din jordforbindelse? Hvis fødekablets "jord" ender i det blå, så kan man jo ikke regne med noget. Måske er der andre stikkontakter på kablet, du ikke kender til? Hvis der er sluttet et apparat med lidt overgang i til samme jord, så vil du kunne måle det, du beskriver.
Men... hvis jorden er korrekt lavet, så burde du dels ikke kunne måle nogen spænding, dels burde dit fejlstrømsrelæ slå fra, hvis der løber strøm i jordledningen.
Der er nok kun een vej frem: Sluk for alle grupper i tavlen, og kobl alle apparater fra. Tænd grupperne en ad gangen, og slut apparaterne til, indtil der pludselig igen er "liv" i din jordledning. Så ligger problemet i det sidst tilsluttede gruppe/apparat.
Men somme tider er man bare ude for mystiske ting. Havde en gang sådan en fætter, der kan lokalisere strømførende kabler i væggen. Den gav fuldt udslag over hele væggen mellem køkken og bad, selv med afbrudt HFI-relæ. Vi boede i huset i 15 år, men fandt aldrig forklaringen...