Hej forum
Jeg er totalt nybegynder med pillefyr
Overtog et hus 1. april med et Scotte 16kw og Opop kedel - kan ikke se, hvilken styring/version det er. Måske nogen kan ud fra vedhæftede.
Fyret har kørt upåklageligt og jeg har haft det stoppet for rensning og tømning af aske og det kom fint i gang igen.
Sælgeren sagde, han normalt havde E5 på 60%, lidt højere om vinteren. Han har dog haft fyret slukket om sommeren og så kørt vandvarmer på el.
Jeg har dog behov for gulvvarme i kælderen og det er så her, problemet er begyndt at opstå.
Trykket er de seneste dage faldet fra de normale 1,5bar til lidt under 1 og det varme vand er nu ikke særligt varm, samt der kommer ikke meget varme i slangerne til gulvvarmen - nogle gange er de næsten kolde.
Jeg synes dog, der kommer fint med varme i radiatorerne.
Kan problemet skyldes, radiatorerne ikke er skruet så højt op, nu hvor solen er en del fremme?
Herden var i starten 1/2 - 2/3 fyldt med piller og god flamme (næsten over til enden af kammeret).
Nu er der måske kun 1/3 på herden og flammen når dårligt ud over herden.
Jeg har prøvet at sætte E5 op på 100% nogle timer, men synes ikke, det ændrer det store.
På billedet, der viser manometer væk fra kedlen, sidder en ventil, tror jeg. Den er indimellem fugtig. Er det helt normalt?
Gode råd modtages gerne - sønnen er begyndt at klage over kolde fødder :-)
Mvh
Carsten