Hej,
Lad os lige slå fast efter hvilken temperatur indgang fyret regulerer drifteffekten
...og hvad de andre temperatur indgange kan bruges til.
T1 er kedel temperatur
T4 er VVB temperatur
T5 er Ude temperatur
Fyret har en "Ønsket kedel temperatur" og det er
altid den temperatur der reguleres efter.
Den "Ønskede kedel temperatur" manipuleres (justeres) ved VVB-drift, sådan at "Ønsket kedel temperatur" bliver "Ønsket VVB temperatur" + "Tillæg ved VVB-drift".
I nogle styrings versioner er "Tillæg ved VVB-drift" en fast temperatur (f.eks. 20
oC) i nyere versioner er det et justerbart parameter.
Den "Ønskede kedel temperatur" kan også manipuleres (justeres) af "Vejrkompensering", hvor den justeres udfra "Ude temperatur" (T5) og de angivne kurver i "Vejrkompensering".
"Ude temperatur" kan også bruges til at angive en temperatur hvor fyret skal stoppe med at lave varme til huset.
Altså: Fyret vil
altid regulere efter "Ønsket kedel temperatur" (T1) og
aldrig efter f.eks. "VVB temperatur" (T4) eller "Udetemperatur (T5).
Man kan bruge "VVB temperatur" til at overskrive "
Ønsket kedel temperatur" (setpunktet) med en anden værdi, men
aldrig bruge andre temperaturer end (Kedel temperatur" (T1) som den aktuelle temperatur.
Så når du bliver fortalt at du kan bruge "VVB temperatur" (T4) eller "Ude temperatur" (T5), så er det ikke forkert, det kan bare ikke bruges som den aktuelle temperatur i styringen, men udelukkende som den ønskede.
Eksempel med "VVB temperatur" (T4):
Din pool er 30
oC varm
"VVB setpunkt" er 40
oC
"Difference under VVB" er 10
oC
"Tillæg ved VVB-drift" er 20
oC
Resultatet er at dit fyr vil gå i VVB-drift da "Ønsket VVB temperatur" - "Difference under VVB" netop trigger dette.
Uanset hvilken "Ønsket kedel temperatur" du normalt har, så vil den nu blive "VVB setpunkt" + "Tillæg ved VVB-drift", altså i dette tilfælde 40 + 20 = 60
oC.
Fyret vil nu regulere op/ned i effekt så kedlen bliver holdt på de 60
oC, fuldstændig ligegyldigt hvor kold/varm din pool så ellers er.
Når poolen opnår sin ønskede temperatur, vil fyret gå tilbage til sin oprindelige "Ønsket kedel temperatur" og styre effekten op/ned så kedlen bliver holdt på denne temperatur.
Eksempel med "Ude temperatur" (T5):
"Ønsket kedel temperatur" er 65
oC
"Stop ude temperatur" er 40
oC
"Difference under stop ude temeratur" er 5
oC
Fyret vil regulere effekten op/ned for at holde "Kedel temperaturen (T1) på "Ønsket kedel temperatur", uanset hvor kold/varm din pool er.
Når "Ude temperatur" (T5) (det som jo rent faktisk er temperaturen i poolen) kommer op på "Stop ude temperatur" (40
oC) stopper fyret.
Når "Ude temperatur" (T5) (det som jo rent faktisk er temperaturen i poolen) kommer ned under "Stop ude temperatur" - "Difference under stop ude temeratur" (40 - 5 = 35
oC), starter fyret igen og regulerer effekten op/ned for at holde "Kedel temperaturen (T1) på "Ønsket kedel temperatur", uanset hvor kold/varm din pool er.
Håber at ovenstående giver lidt "opklaring" over hvorfor du ikke får fyret til at regulere efter den aktuelle temperatur i poolen, uanset hvilken indgang du sætter temperaturføleren fra poolen til
Den eneste måde du kan regulere efter temperaturen i poolen er hvis du sætter temperaturføleren fra poolen til temperaturindgangen "Kedel temperatur" (T1)
MEN DET ER ABSOLUT IKKE I ORDEN !!!...du vil risikere at fyret kommer op at koge fordi den energi der frembringes i kedlen ikke kan aftages af poolen.
Hilsen
Michael
Har snakket med NBE og de sagde at jeg kunne bruge t5 men så slukker fyret nå den rammer de 40gr