Jeg tror ikke det er bøvlet at skifte sneglen, men det er jo ikke noget der er mange der har prøvet for det giver kun mening at skifte den hvis den er knækket og det sker ganske sjældent.
Hvis du har en fast snegl i en gammel stoker der bare maser sig frem, så vil det helt sikkert frembringe smuld Men sneglen ligger vandret og motoren er ganske kraftig, så det er underordnet og piller og smuld mases bare ind i brandkammeret.
Flex sneglen er jo designet helt anderledes, der er netop ikke nogen steder pillerne kommer i klemme, de tumler bare rundt indtil de kommer op til hullet hvor deres videre skæbne er at falde ned i brænderen hvor der ligger en vandret snegl og skubber dem direkte ind i forbrændingen.
Netop fordi de bare tumler rundt, skal det være nogle forbandede ringe piller inden de skulle tage skade af en tur op igennem sneglrøret.
flex sneglen og det faktum at pillerne skal opad giver en lille ulempe. Det smuld der uundgåeligt er i en sending piller vil samles i sneglrøret over tid.
Nu du alligevel bruger så meget tid på fyret har jeg et lille forslag.
1. Lav en stor sigte med et stålnet hvor hulstørrelsen er 5-6mm.
2. Sigt 100kg piller så de er helt fri for smuld.
3. Tøm silo og snegl og støvsug helt rent.
4. Fyld de sigtede piller på tanken.
5. Kør sneglen minimun 15min indtil pilledoseringen er stabil
6. Afvej piller og indtast tallet i autoberegneren.
7. Lad fyret køre de 100kg igennem og lav en konklution.
Kenneth