Først tak for svar på mit spørgsmål ang. Laddomat og stoker - arbejder stadig på den hjemmebyggede stoker.
Jeg har besluttet at det skal være slut med at slæbe brændsel i kælderen og vil derfor gerne flytte brændekedlen op i et rum ved garagen, men lade akkutanken blive i kælderen. Mit spørgsmål er derfor - kan det lade sig gøre at forlænge rørføringen mellem kedel og akkutank med 15 mtr. fjernvarmerør? Er der nogen der har erfaringer med noget lignende. kan niveauforskellen give bøvl - der er Laddomat på? Hvilke dimensioner skal fjernvarmerørene have? Er vvs-grossistens præisolerede pexrør gode nok? - er vist nogle af de billigste!
Baxi mb solo 20 kw.
1600 ltr. akkutank.
250 kvm. middelisoleret hus.
Håber på hjælp
Venlig hilsen
Lasse Eriksen
Hej Lasse,
"Kan det lade sig gøre at forlænge rørføringen mellem kedel og akkutank med 15 mtr. fjernvarmerør?"Ja, det kan lade sig gøre...
"Er der nogen der har erfaringer med noget lignende. kan niveauforskellen give bøvl - der er Laddomat på?"Under den forudsætning at du har din cirkulationspumpe placeret så den kan cirkulere vandet mellem kedel og akku.tank, er det ikke noget problem....
"Hvilke dimensioner skal fjernvarmerørene have?"1" burde vel række eller 22mm kobber/PEX....
"Er vvs-grossistens præisolerede pexrør gode nok?"Gode nok er jo et relativt begreb, i forhold til hvad ?
Skal rørene føres i jorden, hænge frit mellem bygninger, føres i uopvarmede rum osv.
Jo mere isølering jo bedre.
Hilsen
Michael