Hej
Jeg har været ved at kigge på opensource hjemmeautomatisering. Et rigtig interessant bud er OpenHAB (
http://openhab.org). Det består grundlæggende af en platform som kan holde styr på information om husets installationer og deres tilstande, styre disse ud fra brugerdefinerede regler, og stå for at forbinde en hel masse forskellige systemer, fx IHC, z-wave, multimedier og diverse cloud-tjenester. Mulighederne er som det fremgår af projektets side tæt på uendelige.
Systemet er modulbaseret, og kompatibilitet med nye systemer kan tilføjes i pakker kaldet "bindings", som der pt er over 40 af. Jeg synes det kunne være både interessant og oplagt at få lavet en binding til enten stokercloud, eller direkte til styringen.
En mulighed jeg har overvejet er at styre fyret ud fra en google kalender - det virker som en let, men effektiv måde at planlægge hvornår der fyres hvor meget.
Er det her noget der kunne interessere andre end mig?
Det der i første omgang mangler er pålidelig information om hvordan man interfacer til stokercloud. Det er relativt lige til at hive driftdata ud i json-format, og jeg kan også starte og stoppe fyret, samt afstille alarmer, men det er umiddelbart af en lidt kringlet vej, og det kunne være interessant at kunne sætte flere af værdierne, som man kan med stokercloud. Er der nogen som ligger ind med mere information, eller som har lyst til på anden måde at hjælpe til?