Hej Michael
Det er helt i orden. Det er trods alt arbejdet der giver brød på bordet.
Min kurve kan ses på http://www.stokerklubben.dk/bensab.shtml
Hej,
Kurven ser ikke så værst ud, men der er stadig nogle lidt hurtige "hidsige" udsving, f.eks. om natten hvor forbruget burde være ret stabilt.
Derudover kan man se nogle store udsving ved 19:00 tiden og igen ved 08:00 tiden, uden at skulle afsløre dit privatliv, ligner det noget med bad, og hvis det er sådan, så er det helt fint.
Efter "bade perioden" (hvis det er sådan det er), har du noget oversving, det tyder på for meget P og for lidt I, men selve temperatursvingene tyder også på at varmtvandsforbruget (stadig hvis det er det det er) er en væsentlig del af forbruget.
Hvis det er tilfældet at varmtvandsforbrug er en stor andel af det samlede forbrug, kan det være svært at få reguleringen til at være perfekt.
Forestil dig at normalforbruget til varme er mellem 20 og 30% af fuld effekt, og at det forbrug fordobles når der bruges varmt vand til bad.
En ændring til dobbelt behov vil få styringen til at tordne frem, og når badet så er overstået, så er der alt for stor effekt på.
I sådan en situation ville jeg accepterer at kedeltemp daler en hel del når der bades, sålænge faldet ikke er mere end ca. 10 C.
Derfor ville jeg vælge en "konservativ" indstilling af P- og I-parametrene, sådan at I- bliver det dominerende.
Sidst vi regulerede satte vi P lidt op, så nu er det vel fornuftigt at reducere P lidt igen og måske øge I lidt.
Du kører 35-15-0, forsøg med 25-15-0 et døges tid, se resultatet, derefter prøv med 25-20-0 igen i et døgns tid.
Det jeg ønsker at opnå er mindre oversving efter "badet" og en lidt mindre "hidsig" normal regulering.
UPS - mens jeg skrev dette havde du lige haft en pause i fyringen (10:30 til 13:00) og derefter en opstart der gik lige i himlen (10:30 til 14:00), var det tilsigtet ?
...eller startede fyret op, uden at der var særlig stort varmebehov?
Hilsen
Michael