Hejsa..
Brænderens virkningsgrad falder voldsomt når der reguleres ned under 4 kw.... uden specielle ombygninger m.m. Samtidig kan der IKKE afbrændes et stabilt bål, når pille mængden kommer ned under 2 til 3 piller pr. snegleindtag... Bålet bliver ustabilt med dårlig virkningsgrad til følge ( Jeg måler det på min TESTO!! )
Min brænder er indreguleret ikke til 36 kw....
Sneglen yder 1185 gram på 6 min Hvilket er 11,85 kg i timen... Min mætning er ved 100 % last pt 49 % hvilket giver 11,85 /100* 49 = 5,8 kg pr time. svarende til max 27 kw indfyret....... Min brænder er låst til max at køre 40 %, altså 11 kw...( Kunne sænke min fabrik max luft fra 14 til 10 og så giver styringen frit løb til 100 % svarende til ca 11 kw, men dette ville IKKE ændre mit billede meget effektmæssigt.)
VIGTIGT
Min lavlas på 10 % yder 11,85/100*9 = 1,06 kg svarende til indfyret 5.1 kw. Når skorstenstab og kedeltab fratrækkes Ca 15 % bliver det 4,3 kw.
Hvis du kontrollerer NBE test på Teknologisk kan du se at de IKKE regulerer ned under 4 KW. http://www.biomasse.teknologisk.dk/kedler/anlaeg.asp?id=213
På den gamle Woody rapport regulerer de ned til 2,5 kw , men virkningsgraden falder så også til 85 % http://www.biomasse.teknologisk.dk/kedler/anlaeg.asp?id=164
Samtidig kan du se at både CO og Nox emissioner bliver meget dårligere, når der reguleres ned under 4 kw !!! Hvilket man bestemt ikke må glemme...
De meget svingende effekt vandringer der opstår ved andre PID giver en laverer middel virkningsgrad over tid...
Vi ser nok tingene fra to sider, blot kan jeg via min Testo røggasanalysator, se de sande virkningsgrader, lambda ilt samt skorstenstab.. hvilket du måske ikke har adgang til.. ??
Vh Flemming
Hej Flemming,
Mit resonement ang. din brænders størrelse gik ikke på den effekt du har begrænset den til, men simpelthen på størrelsen af brænderen og var en simpel udregning udfra din aktuelle effekt og ydelse (aflæst på din hjemmeside).
Nu findes NBE's brændere jo i forskellige størrelser , hvilket først og fremmest er sneglens ydelse og blæseren der er forskellen, og jeg ved stadig ikke præcist hvilken størrelse du har, men jeg kan dog konstatere at din brænder ikke er for lille til dit hus, snarere for stor (det var det der var pointen).
Vi er ikke uenige om at lavlast ikke er økonomisk fyring, hverken for pengepungen eller miljøet og vi skal ikke ind i en tåbelig diskussion omkring hvis røggasanalysator der er dyrest (min er en Multilyzer kombineret med en Kamstrup energimåler på fremløb/retur) for det er jo ikke det vi diskuterer, det er PID-indstillingerne.
PID-indstillingerne har altså ikke noget med forbrændingen at gøre, bortset fra at alle ændringer i effekten vil give et kortvarigt ændret billede i forbrændingen. Derfor er det vigtigt at PID-reguleringen ikke er "hysterisk", altså laver store udsving i effekten.
En korrekt justeret PID-regulator giver at roligt reguleringsbillede, ingen store vilde udsving, hverken under drift eller opstart.
Mht. lavlast og effekter under 2,5 eller 4 KW, så er jeg også her helt enig med dig, man får ikke en god forbrænding i de områder med en NBE brænder, uden at man må modificere brænderen, men det er igen ikke PID-regulatoren der har noget med det at gøre, det er de faktiske forhold, energibehov og brænderens/kedlens størrelse.
At mene at højere effekt (for høj i forhold til aktuelt behov) og deraf følgende pausefyring eller stop/start skulle forbedre miljøet eller økonomien, det holder altså ikke.
Prøv lige at sætte din røggasanalysator til at logge under opstart og slukning, og sammenhold det med den energi du producerer, så vil du helt sikkert give mig ret i at pausefyring er noget skidt, både for pengepungen og økonomien.
Mange (incl. mig selv) har med held droslet brænderen ned til meget små effekter, men det lader sig kun gøre når man mekanisk begrænser blæserens effekt og samtidig sikrer at bålet bliver isoleret så det kan forbrænde ordentligt.
Sådanne ombygninger kræver afgang til ordentligt måleudstyr for at kunne udføres ordentligt, helt enig.
Af samme årsag anbefaler jeg ikke andre at foretage denne neddrosling, men derimod at lave sit anlæg så det kan køre vinter- og sommer drift.
Sommer drift er så enten tidsbestemt kørsel (bruger jeg selv i overgangsperioden) eller VVB-styret drift.
Essensen er at man skal sørge for at brænder (og kedel) er tilpasset det energibehov man har, er brænderen for stor, kan man ikke opnå en ordentlig forbrænding, og det har intet med PID-parametrene at gøre.
Hilsen
Michael