Nej Martin. En generator er mange ting. Jeg taler ud fra 25 års erfaring med generatorer, fra helt små til 10 KW trefasede i forbindelse med vandprøver fra overvågningsboringer i statens grundvandsprogram.
Simple generatorer har frekvensen låst til omdrejningerne, og dermed ureguleret og følsom for ændret belastning, både ændring i frekvens, spændingsfald, og dermed øget strøm. Desuden er der masser af støj og overspændinger. Det dræbte en del frekvensregulatorer til dykpumperne, indtil vi fandt ud af at sætte filtre på samt overdimensionere generatoren, således at omdrejningerne og frekvensen kunne holdes.
Jeg ville ikke turde sætte en Harald Skrald generator til en V10-styring. Men gerne en Honda med Inverterteknologi. Den producerer syntetisk sinusstrøm, uanset omdrejninger og belastning. De seneste udgaver vi arbejdede med før jeg skiftede arbejde var ombygget til drift på flaskegas, hvormed det blev langt nemmere at håndtere udstødningen, både i relation til kontaminering af vandprøverne samt arbejdsmiljøet.
Perminator