Hej mester Jakob,
Generelt kan man sige at at udfra et fyrings økonomisk synspunkt skal man køre med så lav en kedeltemperatur (og dermed fremløbstemperatur) som muligt.
Årsagen er at jo højere kedeltemperatur, jo højere røggastemperatur og dermed jo højere røggastab (eller skorstenstab om du vil).
Men, helt så simpelt er det jo ikke
Kedeltemperaturen skal være høj nok til at der ikke generelt dannes kondens i kedlen og ligeledes skal returtemperaturen være høj nok til at der ikke dannes kondens i kedlens sidste røgslag, i røgrøret og i skorstenen.
Ligeledes skal kedeltemperaturen være høj nok til at man kan producere varmt forbrugsvand.
De fleste anlæg kører derfor med en kedeltemperatur omkring 60
oC.
De nye BlackStar kedler med semirens ligger lidt højere, omkring 65-70
oC, simpelthen fordi de er så effektive i røggas afkølingen at der ellers vil dannes kondens.
Dit udgangspunkt i et anlæg af den størrelse er nok ikke helt hen i vejret, men hold øje med returen og brug den som en rettesnor.
Hilsen
Michael
Hvad vil I anbefale i fremløbstemperatur?
Der er ca. 33 radiatorer og 9 gulve med varme.
Har startet op med 70 gr., men det er nok lige voldsomt nok...