Hej gæve lidelsesfæller...
Jeg må vidst kapitulere og indrømme jeg ikke er så stor en computerhaj som jeg ønsker at være...
Jeg arbejder stædigt på at undgå problemerne med min adapter (kommunikationen ryger næsten dagligt). Jeg har prøvet at installere forskellige drivere, men det er som om windows vælger den gamle driver istedet for den nye...
Jeg har forsøgt at fjerne driveren i enhedshåndtering, og det fungerer fint. Når så jeg søger efter hardwareændringer genkender den dog stadig enheden som en prolific adapter, og søger efter en fil ser2pl.sys, som den mangler. Jeg mener dog at den burde finde den nye driver jeg har installeret...
Har senest forsøgt med driver fra: http://www.tomdoyletalk.com/2010/01/21/hl-340-drivers-rs232-usb-cable/
Nogen bud?
Mvh Steffen
Hej Steffen
Det kan være et ganske forfærdeligt at have installeret flere forskellige drivere, man aner ikke hvilken der bliver brugt. Desuden er det også svært at finde ordentlige drivere på nettet, selvom de påstår at passe til din enhed er det absolut ikke sikkert det er tilfældet. Så vidt muligt bør man holde sig til den driver der fulgte med på cd.
For at få ryddet lidt op i dine drivere, kan du gøre følgende:
1. Afinstaller de drivere du kan komme afsted med at afinstallere, fjern så din usb adapter.
2. Gå til c:\windows\inf og kig i alle oem#.inf filer, hvor # er erstattet med forskellige tal. Kig med en teksteditor i filerne, og de som har noget med usb-seriel adapter at gøre, dem flytter du til et andet sted f.eks. c:\temp samt filen oem#.pnf hvor nummeret skal passe til den inf fil du har besluttet har med usb-seriel driver(ne) at gøre. Dvs. væk med oem#.inf og oem#.pt, men KUN de der har med usb-seriel driver at gøre naturligvis.
3. Installer nu din favoritdriver og sæt adapteren i igen ,nu vælges den rigtige.
Om det er den nemmeste, mest brugervenlige metode at gøre det på, det er ikke sikkert, men det dur.
Ps. Du kan også overveje at investere i
http://www.scotte.dk/product.asp?product=367 - den installerer på alle windows versioner med drivere fra windows update (ingen cd).
Mvh. Jens