En par fordele ved at lave det i visio (man skal self. ikke bruge 10x så lang tid på det er)
F.eks. hvis du spejdvender en pumpe med tekst hvor du har lavet stencil i Visio. Så ved den at teksten ikke skal spejlvendes.
Skal du rette i en stencil (lidt mere avanceret) så kan du istedet rette i masteren og så slår det igennem alle steder din stencil er brugt.
Som du kan se ved nogle af mine, så kan du tilføje "intelligens" som farve, bredde på vandrør og meget mere. Denne del er ny for mig, men basalt set kunne du nøjes med en stencil til en bøjning, en til et t-stykke osv. og så lægge størrelse på de enkelte ender, farve osv osv ligge i valg. Så hård er jeg ikke endnu
Til dagligt bruger jeg Vision til netværks dokumentation, her er den super genial. Det er mest derfor det også er det produkt jeg brugte til i første omgang at designe mit fyrrum med. Senere til baggrunden.
Jeg havde aldrig samlet et vandrør før jeg skulle skifte mit gamle stokerfyr ud med en nu scotte, og samtidigt lave alt rørføring om (det var meget grimt). Jeg er indrettet sådan at jeg kan læse mig til alle håndværk, bare jeg har tiden (og jeg er ikke hurtig) og kan tegne det.
Her kommer Visio så ind som et nødvendigt værktøj. Var man erfaren VVS'er havde man jo en lang uddanelse og masser erfaring der sikrer at man undgår en masse fejl som jeg ville lave. Tegninger er min måde at minimere (ikke elimenere) fejl og uhensigtmæssigheder i det projekt jeg aktuelt kaster mig over
Forums som det her er om end endnu vigtigere, men her hjælper en tegning så igen vildt meget. Når man ikke er VVSer og derned ikke bruger de rigtige termer kan det være svært at sikre at det man spørger om forstås rigtigt. En tegning er meget nemmere at tale hen over