Hej Szafranski,
Nu er det mig der har skrevet manualen, så det er vel på sin plads at jeg forsøger at redegøre for den forvirring jeg har skabt
"Asken i askeskuffen / bunden af kedlen iagttages (ikke belægninger på kedelsider/-flader)"...skal forstås sådan at du skal betragte farven på asken i askeskuffen og ikke farven på belægningerne på kedelsider/-flader.
Belægningerne på kedelsider/-flader kan nemlig sagtens være helt sorte, uden at det betyder dårlig forbrænding.
Faktisk er det sådan at en meget effektiv kedel næsten helt sikkert vil få helt sorte beægninger (af tørt sort støv/aske) på kedelsider/-flader, også når forbrændingen er optimal.
En lillebitte smule farve i røgen og samtidig en kort hidsig flamme med hvide spidser...
Tja, det strider mod hinanden, men kan godt lade sig gøre.
Hvis en del af din herd (rist hvorpå pillerne afbrændes) har dårlig luft tilførsel, vil du få dårlig forbrænding herfra, og samtidig kan en andel af herden sagtens have et bål der har for stor lufttilførsel.
En velfungerende brænder/herd bør ikke kunne have dette problem, men tilstoppede huller i herden mm. kan være en årsag.
En anden mulig årsag kan være ustabilt træk i skorstenen, og det leder helt naturligt til spørgsmålet om trækstabilisatoren, så er svaret helt simpelt - Ja, du bør montere en trækstabilisator, og ja - den kan godt være en del af løsningen på dit problem.
Du skal også lige tænke over at farven på asken er en gennemsnits betragtning over mange timers drift, hvorimor farven på røgen og flammens udsende er en øjebliks betragtning.
Altså kan du godt have en god forbrænding nogle gange, og en dårlig forbrænding andre gange, og stadig få en fornuftigt udsende aske.
Hilsen
Michael
Jeg har forsøgt mig med at indstille min Iwabo Villa-S1 korrekt.
Jeg fandt så denne "Husmands manual"
http://www.mhes.dk/Indstilling.pdf
og er nu blevet godt og grundig forvirret.
Der står følgende:
"Asken:
Asken i askeskuffen / bunden af kedlen iagttages (ikke belægninger på kedelsider/-flader).
Kaffebrun / grå aske er tegn på god forbrænding, tilstrækkelig luftmængde i forhold til
brændsel.
Sort aske er tegn på dårlig forbrænding pga. for lille luftmængde i forhold til brændsel.
Hvid / lysegrå aske er tegn på for stor luftmængde i forhold til brændsel."
1. Min aske er kaffebrun - grå = God forbrænding
2. Jeg har belægninger på sidene = Dårlig forbrænding.
3. Jeg har en lille bitte smule farve i røgen = Dårlig forbrænding & for LIDT luft i forhold til brændsel
Videre står der:
Flammen:
En hidsig, kort gul flamme med hvide spidser er tegn på for stor luftmængde i forhold til
brændsel.
4. Dette har jeg også = Dårlig forbrænding & for MEGET luft i forhold til brænsel.
Kan i forstå min forvirring i forhold til punkt 3 & 4?
Hvad skal jeg gøre?
Jeg har fået købt mig en trækstabilisator, men ikke fået den monteret. Ville dette hjælpe på mit problem?
Håber i kan hjælpe, på forhånd tak