Hej,
Tillykke med "opdateringen"
Det ser jo ud til at køre helt fint, hvis man ser på dine stokerkontrol-kurver.
Jording af fyret (forbindelse til ekstrabeskyttelseskredsen) er ikke bare fornuftigt, det er lovkrav
Brænder dine el-tændere af ?
...hvis de gør, så skal du nok se lidt efter parametrene til el-tænding.
Parametrene er afhængige af hvilken version sw du kører med, så hvis du har brug for hjælp, så skriv lige versionen.
Generelt skal effekten til el-tænderen ikke være højere end at den kan tænde pillerne.
Blæseren skal starte langsomt, og aldrig blæse mere luft end netop nok til at "transportere" varmen fra el-tænderen til pillerne, uden at køle el-tænderen for meget.
Ideelt, kommer der røg fra pillerne efter 1-4 minutter og ild efter 2-6 minutter.
Mht. iltstyringen, så kan jeg regne ud at du har en gammel sw version (før v4.99), for der var reguleringen på pillerne.
I dag sker reguleringen på luften, og det er bedre, selv om det stadig er regulering på noget der allerede er sket (køre fremad, mens man orienterer sig vha. bakspejlet).
USB'en - tja jeg kan nok ikke hjælpe, men bare konstatere at jeg i mit professionelle virke har set mange USB>>RS232 konvertere der ikke virker med alle applikationer, desværre.
Min erfaring er at også her følges pris og kvalitet
...og livet er for kort til dårlige USB-dongler.
Hilsen
Michael
Så har den nye opstilling kørt godt en uge. Herden har været ude af kedlen for en mindre ændring, så lysmåleren kan "se" flammen. På Arbejdernes Kampdag røg den første el-tænder og trak HPFI-relæet, så jeg har bøvlet lidt med fejlfinding, men har ikke fundet fejlen. I går trak den nye el-tænder fejlstrømsrelæet, uden at jeg har kunnet finde fejlen, men for en sikkerheds skyld har jeg "jordet" selve fyret.
Ellers kører det rigtig fint. Jeg havde ikke troet at den gamle Woody-styring kunne gøre det så godt! Iltstyring har jeg forladt igen, da styringen regulerer på pillemængden i stedet for luften. Det svarer lidt til at køre fremad, mens man orienterer sig vha. bakspejlet ;o(
ER der virkelig ingen der har gode råd vedr. USB-serielkonverter? Måske jeg blir nødt til at investere i en PCMCIA-RS232 konverter - selv om de er halvdyre.