Røgen er doven og napper nemmeste vej ud, altså er der noget der ikke er i orden den rigtige vej.
For at fyret fungerer er det et krav at der er træk i skorstenen.
Ud fra din cloud kan jeg se at du har store udfordringer, dit fyr kører langt fra fornuftigt.
Du skal starte helt forfra...
Rens alt, skil fyret ad og rens alt fra blæser til top af skorsten, rigtig tit kommer man ud til et tilstoppet røgrør, så med alt mener jeg alt.
Så skal fyret samles rigtigt, og pakninger mm, skal være tæt.
Der puttes gode A1 træpiller på tanken, sneglen køres 15min til pilledoceringen virker stabil, dernæst vejes piller af i 6min, resultatet indtastes i autoberegneren, og gør det rigtigt, snyd ikke med tallene.
Dernæst opstartes fyret, låses på 10% og luften justeres, når du er tilfreds lader du den køre mindst ½ time, er 10% stadig perfekt efter ventetiden, så videre til 50% og 100%
Nu kan dit fyr kun virke, eventuelle fejl ville du være stødt på.
!tips! Når du justerer luft, så start med alt for meget luft, det skal være magert, og så skruer du langsomt ned til ilden ser rigtig ud... hvordan det er er svært at vurdere, der står lidt hjælp i manualen, men i bund og grund er det op til den der justerer, det vigtigste at vide er at det på elle 3 trin skal kunne brænde evigt uden problemer, så virker det automatisk på de resterende 87 trin.