Hej,
Udgangspunkt - Aske fra fyret skal behandles som "varm aske" !!!
Det gælder aske fra et pillefyr, aske fra en pilleovn, aske fra en brændeovn osv.
Der kan nemlig, helt som du har opdaget, ligge pillestumper og gløde, ligesom der kan ligge gløder i asken efter et bål i lang tid.
Aske skal tømmes ud i en ikke brændbar beholder (f.eks. din zinkbalje) og så væk fra brændbare materialer indtil asken er kølet af.
Jeg hælder min aske i en zinkbalje som står et par dage, inden jeg hælder det i en sæk og afleverer det på genbrugsstationen.
Det ses jævnligt, specielt når der fyres i brændeovn, at en skraldespand brænder af fordi der er dumpet varm aske i den
Hilsen
Michael
Jeg er ny med træpille/stoker-fyr og er bange for at jeg er kommet lidt uheldigt fra start.
Dem vi har overtaget huset af plejede bare at tømme asken ud i en bunke på gulvet i fyrrummet, så det har jeg også gjort. I går opdagede jeg at der lå nogle gløder og lyste i bunken, da jeg rodede lidt i bunken viste der sig at være en del gløder. Det blev jeg lidt nervøs for, men hældte lidt vand over og tænkte det nok gik. Men da jeg kom ud i morges var der stadig gang i det.
Nu har jeg så hældt det hele i en stor gammel zinkbalje, sat det ud på gårdpladsen og skovlet lidt sne oven på. Jeg tænker om der måske kan have været noget savsmuld eller ubrændte piller i askebunken der har antændt hvis jeg har fået nogen gløder med da jeg tømte asken ud af fyret.
Mit spørgsmål er hvor længe det skal stå inden jeg kan regne med at gløderne er slukkede?
Og ja, jeg kan godt se at jeg ikke har været specielt smart her