Hej Alexander,
Sommerdrift kan være mange ting, men jeg mener at på en Biomax betyder sommerdrift at man kan indstille et antal perioder på døgnet hvor fyret kører, i stedet for at det kører hele tiden.
På NBE fyr ville man kalde det "ur-drift", for på et NBE fyr kan man indstille fyret til kun at køre når VVB'en har behov for at blive varmet op, og den mulighed mener jeg ikke man har på en Biomax.
NBE fyr kan også indstilles til at stoppe driften når udetemperaturen er over en vis grænse, dog sådan at opvarmning af VVB stadig kan køre, det mener jeg heller ikke at en Biomax kan.
Ideen med at fyret kun kører i udvalgte tidsperioder på døgnet er grundlæggende god nok, så længe man hele tiden justerer tidsperioderne til det aktuelle behov.
Det kunne f.eks. være:
I vintermåneder = hele døgnet
Starten af forår 04:00-10:00 og 14:00-23:00
Slutning af forår 04:00-08:00 og 17:00-23:00
Sommer 05:00-07:00 og 21:00-23:00 (primært for at varme VVB op)
Starten af efterår 04:00-08:00 og 17:00-23:00
Slutningen af efterår 04:00-10:00 og 14:00-23:00
Vinter igen...
...men det er selvfølgelig helt individuelt efter hus og varmebehov.
Hvis du vil vide hvprnår det bliver varmt og koldt, må du tale med vejrguderne eller deres "tjenere" (meteorologerne)
Hilsen
Michael
Hejsa,
Jeg flyttede for 6 måneder siden ind i et hus med et Biomax 16, men er stadig grøn når det kommer til fyring og optimering af forbruget.
Pillefyret kørte sommerdrift da jeg overtog huset, men da det blev serviceret slog fagmanden sommerdriften fra. Det har fået forbruget til at stige meget (en kold vinter har selvfølgelig ikke hjulpet). Jeg vil derfor gerne hurtigst muligt tilbage på sommerdriften igen, men har uden held fundet en tommelfingerregel på hvornår man skal/kan benytte sig af sommerdrift, og hvornår man helst skal undgå det.
Mit pillefyr varmer min VVB op, har en kedeltemperatur på 63 grader og varmer et ældre, ikke hulmursisoleret hus på 136kvm i 2 etager op.
Jeg bor alene, så udover varmen til huset, er vandforbruget ikke ret højt.
Er der nogen der kan give en hurtig guide for Do's and Don'ts når det kommer til sommerdrift?
Om jeg kan køre med det i koldere perioder?
- Hvis ikke, hvilke måneder vil I anbefale jeg kan?
Mvh
Alexander