Det er da også et stort, og hvad jeg har hørt og læst mig til, ikke et af de allerbedste fyr.
Kl2 er en stoker, spørgsmålet er jo om du skal have stoker igen, eller om du skal have et pillefyr?
Personligt er jeg til pillefyr, jeg har haft stoker i mange år, men endte alligevel med at brænde træpiller, så da jeg udskiftede til pillefyr var det bare en befrielse at få det store skrummel ud, og få alle de fine funktioner der er i moderne pillebrændere.
Der findes rigtig mange pillebrændere på markedet, billige, dyre, gode, dårlige, og det er ikke altid at pris og kvalitet følges helt ad.
Størrelsen på et nyt fyr vil jeg gætte til et 10kW, men det kan montøren/forhandleren hjælpe med.
Jeg kan anbefale et NBE fyr, jeg har været glad for mit, kender mange der er glade for deres, og fyret har alle tænkelige muligheder for drift og ekstraudstyr, og prisen er yderst rimelig. NBE fyret kan rigtig mange ting, men man kan jo bare lade være at bruge dem. En væsentlig ting syntes jeg er muligheden for at se og justere fyret fra nettet, det syntes jeg er nærmest uundværlig.