Hej Alle
Vi vil naturligvis gerne svare alle så godt som vi nu evner det, men desværre har vi ikke været på dette forum i temmelig lang tid. (Dette må vi heller blive bedre til at besøge jævnligt)
Vi inviterede den 23/11, alle interesserede til at se vores fyr i drift og til at få en snak om dem, men vi hørte ikke fra nogen af jer, hverken i form af et opkald eller en mail, så vi troede ikke at I var interesserede i det?
For overskuelighedens skyld svarer vi lige på de forskellige indlæg hver for sig.
Benny. Vi udbygger hele tiden vores net af forhandlere. Men vi registrerer ikke en forhandler på vores side før end han har besøgt os, eller vi har besøgt ham. De skal vide hvad det er de sælger og vi vil vide om de er seriøse.
Nogle af vores fyr ER virkelig flotte
Men det er selvfølgelig en smagssag hvad der er flottest. Men generelt siger både kunder og forhandlere at design og samlekvalitet ligger i den pænere ende for pillefyr.
Bjarne. Nej du kan ikke sidde omme på den anden side af jorden og se hvordan det går med vores fyr. Fabrikken vægter fokus på driftsikkerhed og enkelhed i hverdagen for ejeren. (men vi kunne da godt tænke os en app. fordi det er lidt sjovt at kunne følge med)
Virkningsgraden er målt hos DTI og hvis den virker lidt lav er det fordi det er den samme virkningsgrad som fyrene kan levere ude hos brugerne. Dette gælder desværre ikke alle kedler, hvilket kan ses ved at nogle kedler har angivet én virkningsgrad i DK og en anden i for eksempel Tyskland, hvor skorstensfejeren hvert år kontrollerer virkningsgraden hos forbrugerne. Virkningsgraden er i øvrigt den samme på vores kedler uanset om de leverer maks. eller minimums ydelse.
Vi lukker ikke i morgen! Men du har da ret i at det kan være et issue med hensyn til reservedele på nye mærker. Men fabrikken har mange år på bagen, så hvis ikke vi er der, er der nok en anden der overtager og ellers er det bare at kontakte fabrikken.
Der er 3 års garanti på alt i fyret, også tænderen, så det skulle gerne kunne holde til 25 starter i døgnet.
Xkfc. Ja vi synes faktisk også at der generelt skrives pænt om os og vores fyr. Og tak for det!
Prøvningsattester med videre ligger på vores hjemmeside. Selvfølgelig skal man da være skeptisk overfor noget nyt. Der er jo desværre en del grimme fortilfælde, ikke mindst med et par Danske produkter.
Vi holder til i Middelfart og så har vi forhandlere rundt omkring i landet. Men giv os et ring så finder vi nok et fyr i nærheden af dig.
Vores BIODOM 27E har en integreret pilletank på 280L og det holder faktisk rimeligt lang tid, men det er selvfølgelig ikke 320L
Baggadap. Virkningsgraden er forskellig fra kedel til kedel, men det "mindst effektive" fyr vi har er BD21 som har en virkningsgrad på 91,0% ved laveste effekt. Dette er vel at mærke ude ved dig som forbruger og ikke kun under testforhold.
Resten bliver lidt omfattende at svare på i denne besked så det kommer som et indlæg for sig selv.
Skrot1. Vi vil faktisk gerne svare på de indlæg der kommer omkring vores fyr., så vi har ikke trukket følehornene til os.
Men vi vil ikke herinde henvise til kunder der har vores fyr installeret. Derfor undrede det os jo lidt at der ikke var nogen der henvendte sig efter vores invitation. Og ja det er præcis de kunder der vælger vores fyr. (og så dem der ikke vil ligne en skorstensfejer når de har renset deres pillefyr)
Vi håber at vi har fået svaret på det meste, men ellers siger I sikkert til. Vi vil fremover forsøge at være på dette forum hver uge for at se om der skulle være nye spørgsmål eller kommentarer.
Med venlig hilsen
Michael og Anders
Fyrxperten.