Hej alle
Jeg er den glade nye bruger af et RTB 16, som har erstattet vores gode gamle Tasso som blev fodret med koks... nøj en befrielse at få skiftet fyr
Anyway, jeg har nu siddet og rodet lidt med stokercloud og fyret, og de fleste af ens behov bliver dækket her. Dog kan jeg ikke få en "info" mail omkring lav magasinindhold, hvilket jo ville være lækkert med sådan en påmindelse da man jo ellers slet ikke skal kigge til fyret i modsætning til den gamle Tasso som gerne ville have adskillige daglige besøg. I et forsøg på at undgå at fyret skal gå ud, har jeg søgt og søgt her på forummet, men det ser ikke ud til man kan få denne info-mail men kun en alarm-mail hvis fyret altså ER gået ud, hvilket jo er LIDT for sent i forløbet til at nå at redde konen fra at fryse.
Jeg kunne ikke rigtig bruge den almindelige side til noget:
http://stokercloud.dk/dev/dkjumper.htmlmen rent tilfældigt faldt jeg over:
http://stokercloud.dk/dev/getdriftjson.php?mac=dkjumperhvor jeg kan få en del værdier ud i json, som jeg så kan behandle og overvåge fra min egen server af.
Mit spørgsmål er nu, er der nogen som allerede har en liste over hvad de forskellige værdier repræsenterer eller skal jeg selv i gang med at sammenligne?
Jeg har fundet magasinindholdet som er under 2,4,5,5 men det ville bare være rart med en komplet liste.
Er der andre udtræk på ens fyr som kan tilgåes?
Min tanke er at lave en timebaseret overvågning på de værdier som er interessante, netop for at kunne optimere / gribe ind inden det resulterer i en decideret alarm.
Det kan eventuelt blive noget som alle her på forummet kan bruge hvis der altså er interesse for det.
På forhånd tak
Mvh
Johnny