Som lovet er her en lille rapport om forløbet af min testing.
Så blev der lige testet en del. Den bedste nyhed var jo nok at der intet er galt med blæseren. Da det først viste sig at jeg faktisk har en omdrejningsmåler på min blæser, så var det jo ret nemt at gå igennem de forskellige hastigheder og konstaterede altså så, at den kører fint. Denne side med ‘Regulerings Information’ viser både rpm og den ukorrigeret luft, altså blæserens tal lige da.
Samtidig så har siden også både lux tal og adc tal. Adc kører med 1000 units, hvor lux kun viser 100 og når man med fotosensor på høj kan se bare lidt aktivitet i adc, tja så kan man godt regne med at der vil komme lux ved næste pilletilførsel. Når man så kan etablere adc ret fast på 500 og op, så er den indstilling ret så OK og man kan forsøge en lavere position. Denne indstilling er ret så meget bedre end bare at se på lux, som sådan. Det tager meget af gætteriet og nervøsiteten ud af de reguleringer. Når f.eks. lux svigter, kan man bare lige se om der stadigvæk skulle vise sig at være nogen adc aktivitet, hvis det er tilfældet, så er det ikke rigtigt noget at bekymre sig over.
Dermed har jeg opnået at kunne køre uden problemer på 16 ved 10% i stedet for 19. Og 50% er på 22 nu (ned fra 26). Jeg burde kunne komme længere ned, men det må jeg så arbejde mere på. Sikkert mere luft tilførsel på een eller anden måde. Men der er jo også en dag i morgen
.
Jeg havde kW sat til1.9kW ved 10% for at køre med nok piller, men det var lige efter en rensning af herden, så nu en dag efter rensnings af herden (hvor den altid kører bedre), kan jeg godt sætte kW ned til 1.7kW. Den part skal også ses mere på. Bør kunne gå længere ned.
Jeg prøvede også at tage semirens ud for at se om det gjorde nogen forskel, men som ventet påvirkede det ikke luften med blæserne, det eneste det gjorde var, at min røg temperatur eksploderede helt op til 110 grader. Der har jeg aldrig været før, jeg ligger altid en ca 8-10° over kedeltemperatur. Kan bedst lide den på omkring 75°. Så jeg fik hurtig stoppet fyret og genmonteret semirens, så nu er alt roligt igen.
Forsøget med bare blæser 10 på 10% ydelse og med 1kW effekt fungerede slet ikke. Så indtil videre skal jeg bare være tilfreds med at køre med 16 blæser på 10% ydelse og en effekt på 1.7kW.