Hej Michael
Jeg kan sagtens se meningen med det, men jeg syntes at have stødt på en udfordring.
For når fyret går fra VVB-drift og til normal drift, så falder min kedeltemp. med ca. 12-14 gr.
Det medfører at jeg falder under de famøse 10 gr, og så vægtes I-delen jo kun med 10%.
I og med der ikke er opstart og kedlen har været over setpunkt så er P-delen jo ikke 10, men derimod det normale.
Det medfører at det tager en evighed for fyret at komme op i temp. faktisk har jeg konstateret at kedeltemp næsten ikke er steget i en times tid, og jeg derfor stadig ligger mere end 10 gr under setpunkt.
Jeg kunne jo hæve P, men den syntes nu ikke at skulle højere op, for så bliver der knald på mine ændringer i effekt når temp ligger omkring setpunkt.
Det hjælper jo ikke meget at hæve I
Jeg har prøvet at hæve VVB maks effekt for at se om det hjælper - så det vil vise sig...
Er der andre gode fif til det problem?
Det skal dog siges at jeg ikke er helt færdig med at regulere ind, men det så efterhånden fornuftigt ud inden jeg stødte på ovenstående...
Hilsen
Kaspar