Halløj derude
Jeg har set på mit pillefyr (Blackstar) at temperaturen står på lige over/under 70 grader. Den vil jeg gerne have sænket så jeg måske kan spare lidt på pillerne. Jeg har prøvet at ændre indstilling på temperaturen til 47grader, men den falder ikke. Er der andre måder jeg kan ændre temperaturen på?
Ønsket temperatur på pillefyret bør være 70 grader.
Dette for at der ikke kommer kondens i røgrør og for at have temperatur nok til at shunten kan være på 55 grader,
dette for at undgå kondens i bunden af kedlen.
Idet din kedel er godt isoleret, er det minimalt hvad du sparer ved at sænke temperaturen,
i forhold til de udgifter der kan blive til en ny kedel.
Der bør være en ventil der styrer temperaturen i din varmt vands beholder.
Det er den ventil du skal justere på for at få ca 55 grader i beholderen.
Er det varmere giver der kalk, er den for kold giver det måske Legionella.