Hej.
Jeg har det samme problem på mit Scotte 6.25. Mon trådstarter eller de øvrige med samme problemer har fået løst dem? Jeg synes ikke at jeg ud fra de svar, som er givet, kan løse det for mit vedkommende.
Jeg får en fejlmeddelelse, der siger at kedlen er kold. Displayet viser at lysstyrken cykler op og ned, selvom fyret er slukket og der ingen forbrænding er. En af følgerne er at herden bliver proppet til med piller og der ligger en bunke uforbrændte piller i askeskuffen.
Når jeg så starter fyret op igen efter at have fjernet alle de ubrugte piller, er der en ganske (for) kort optændingsfase hvorefter styringen skifter til normal drift/VVB inden der overhovedet er gået ild i pillerne og så begynder den forfra med at fylde herden indtil den melder "Kold kedel".
Hvis jeg afventer at lux går i nul, evt. ved at tage stikket af brænderen en kort stund, kan jeg starte fyret normalt, men på et eller andet tidspunkt går det galt igen efter at fyret har været stoppet på normal vis når temperaturen er nået.
Jeg har skiftet fotocellen uden held og har tjekket og renset alle ledninger og print og står nu og er i tvivl om hvorvidt det er i styringen eller det er motorprintet, der er problemet.
@hschack beskriver tilsyneladende, hvordan det kan afgøres:
"Hej
Prøv evt at ta ledning til fotosensor af i styring
Hvis den går i nul
Prøv det samme på brænder print"
Men jeg er lidt tykhovedet og synes jeg mangler noget forklaring.
Hvis jeg gør som foreslået, altså tager ledningen af i styringen, skal lux så gå i nul hvis det er motorprintet og ikke styringen, der er problemet? Og omvendt; kan jeg regne med at det er styringen som er problemet, hvis lux fortsætter med at cykle op og ned?
Og skal ledningen være monteret i styringen igen, hvis jeg kobler ledningen af motorprintet?
Ja, undskyld jeg er lidt forvirret - jeg håber på at nogen af jer kan give lidt mere information. Fyret har i øvrigt kørt nærmest problemfrit i snart 8 år.
Med venlig hilsen Steen