Jeg tvivler meget på at det er pillerne der bliver knust af sneglen, så skal det være nogle ualmindelig bløde piller. Der kan måske knække et par stykker, men prøv selv at knække en og se hvad der sker, og hvor meget smuld der fremkommer.
Tvært imod, så ophober smuld sig over tid, absolut en af ulemperne ved at pillerne skal op af.
Der er gennem tiderne skrevet stolpe op og stolpe ned om "problemet" og hvis man søger herinde kan man finde mange forslag til løsning, men jeg kan lige liste de hyppigste op.
Tilsætning af olie, olien binder smuldet og får det trukket med.
Boring af huller ned langs sneglrøret. (jeg aner dog ikke om det er muligt på Mini beholderen.)
Elektriker rør som kerne i viklingerne.
Personligt klarer jeg problemet ved:
Ordentlige piller uden smuld.
Boret en række huller der fjerner lidt af de smuld der alligevel er i de gode piller.
Tidligere fik den lidt olie, men jeg har konstateret at det ændrede utrolig meget på forbrændingen, så det er meget sjældent at den får olie, og så er det blot ganske få dråber, men selv de få dråber kan jeg se på sneglydelsen efter et par døgn.
Jeg har først her for nylig fået en Mini beholder i den kreds af fyr i lokalområdet som jeg hjælper med indstilling og justering. Indtil videre har det kørt det første ton piller igennem, rimelig problemfrit. Efter første tankfuld (ca 160kg) udregnede vi nye tal til autoberegneren, og det daglige forbrug passer ganske tæt over ens med hvad styringen siger.
Fyret kører med German Pellets.
Jeg bruger selv Stampemøllen, men de har en del slagge problemer, så jeg vil ikke anbefale dem hvis man ikke har kompressorrens.