Hej Brian.
Dit fyr er testet, og har en fornuftig virkningsgrad, så langt så godt.
Det er underordnet hvilke pillefyr man har, så er fremgangsmåden helt den samme.
Indstil fyret efter fabrikantens forskrifter, der må følge en manual med. Her kan jeg ikke hjælpe, da jeg ikke kender noget til fyret.
Når fyret er justeret perfekt, så hjælper alverdens indstillinger ikke længere.
Vil man spare yderligere på pillerne, må man sænke temperaturen i huset, eller isolere.
Alt efter fyrets muligheder, kan man benytte rumtermostater, timere, varmtvands styring.
Om 150kg på en uge er rimeligt er jo svært at vurdere, jeg ved jo ikke om dit hus er 300m2, dårlig isoleret og du elsker varme og har 28°C i alle rum, og lufter ud 16 timer i døgnet, eller om du bor i 70m2 høj isoleret moderne bjælkehytte, og 19°C er rigeligt.
MVH. Kenneth