Hej Syhler,
Lad os starte med det sidste
Du kan forlænge interfacekablet op til 30 m helt uden problemer, og med et skærmet datakabel kan det faktisk godt forlænges op til 100 m i normale omgivelser uden problemer.
Mht. nattesænkning, så skal man huske hvad det er man kan spare
Punkt 1 - Når fyret ikke kører, sparer man det tab man har til skorstenen (+ omgivelserne måske) og samtidig falder indendørs temperaturen mens fyret står stille.
Punkt 2 - Når indendørs temperaturen falder, bliver varmetabet gennem husets yderskal mindre, da varmetabet er ligefrem proportionalt med temperaturforskellen mellem inde og ude.
Når du starter fyret igen, skal huset varmes op igen og det kræver energi, men ikke mere end du sparede mens fyret var slukket, så umiddelbart har du den besparelse i at varmetabet var lidt mindre pga. den lavere indendørs temperatur.
MEN - så har du samtidig det fænomen at fyret skal "knokle" lidt mere for lige at varme huset op igen, og derfor bliver røggastemperaturen (og dermed skorstenstabet) lidt større, og "æder" noget af den besparelse du havde.
Summa sumarum, er der ikke så meget at hente i denne kolde tid, hvorimod der ofte er en del at hente i overgangsperioden (forår og efterår), hvor der ikke sker den store afkøling af huset mens fyret står stille.
<tilføjelse>
Tja, så postede Kenneth faktisk det samme, bare sagt på en anden måde
Hilsen
Michael
At have fyret slukket om natten, eks fra kl 23-05
nu hvor det er så nissekoldt om natten,
det man sparer, bruger man det ekstra på at varme hytten op igen?
Er der iøvrigt nogle fif til at forlænge interfacekabel ?